Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
deroppe saagodtsom den hele Dag og læste for ham eller
var ham til Selskab, idet hun søgte at adsprede hans
mørke, mismodige Sindsstemning.
Under dette ensformige Liv havde Edel tidt havt en
trykkende Følelse af at være en Fugl i Bur. Længselen
efter at komme nd i Verden rørte sig stærkt i hende;
men hun søgte at trøste sig med, at hun dog havde en
Gjerning hjemme at udrette.
Efterat Morten Jonsen havde skrevet, at han vilde
vende tilbage til Nordland, hjemsøgtes hun ikke mere af
denslags Tanker; — Livet hjemme havde pludselig faat
Fylde og Interesse for hende.
Morten havde en stærk vemodig Følelse af de
forandrede Forholde paa Stedet.
Der herskede den samme travle Rørelse som før; thi
nede ved Bryggen og Butikken gik alt i den gamle
Gjænge; han saa Stuwitz og Butikfolkene gaa ud og ind
paa Sjøboden, og paa Havnen var der fuld Travlhed.
Men oppe ved Hovedbygningen var der nu som uddød,
og kim et Par Tjenestepiger og en og anden af
Lægds-lemmerne var af og til at se ude paa Gaardspladsen.
Der var foregaat paafaldende Indskrænkninger i
Husvæsenet, og Butikfolkene stod nu i Stuwitz’s Brød.
Ved Middagen sad om et ganske lidet Bord Heggelund,
Edel, gamle Onkel Tobias, Jomfru Dyring og han —
det var stor Forskjel mod før!
Onkel Tobias var øiensynlig oplivet ved Mortens
Ankomst.
Han blev oprømt og lo paa sin halvt skjulte
indvendige Maade, da Morten efter Bordet, da de var alene,
kom hen til ham i Lænestolen og spøgende tændte hans
Pihe paa den samme Vis, som han havde gjort den første
Aften, han kom i Huset.
Onkel Tobias huskede det godt og forlangte siden
Besked paa, hvad han tog sig for, og hvilke Affærer han
drev, hvilket Morten da ogsaa i Korthed fortalte ham.
«Flink Gut, — flink Gut!» — sagde Onkel Tobias, idet
han rakte sin altid udslukte Pibe frem for at faa ny Ild.
Han sad en Stund hen i sine Betragtninger og yttrede
derpaa lidt uventet:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
