- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
226

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

godt hos en Handelsmand nordpaa og var i brav Vei.

Om Aftenen saa hans Moder flere Gange prøvende hen
paa ham; men han saa saa lykkelig og glad ud, at hun
beroligede sig.

Medens de sad alene sammen ude paa Stenhellen i
den sildige Kvæld, fortalte han hende, at han havde
opgivet sin Vei i Bergen, — en Begivenhed, hvorover
hun slog Hænderne sammen — og udviklede hende
derpaa sine Planer om at gjøre Finnæsset dernede i
Finkrogen til Handelssted. Han agtede at begynde Sagen
jo før desheller, medens Finnerne endnu var paa Øen,
og siden følge med dem indover til Karasuando i
Sverige for at faa indledet de paatænkte Forbindelser.

Saasnart blot en Baad med allehaande kurante Varer,
Kaffe, Sukker, Tobak osv., som han ventede efter sig, var
kommet, tænkte han at begynde paa en Maade, der ikke
vilde støde dem, nemlig foreløbig kun fra den oppe paa
Land omhvælvede Baad som Butik.

Men Hovedsagen var at vinde Kvænens og
Nuttofami-liens Samtykke til Afstaaelse af Grunden dernede paa
Finnæsset.

Marina sad taus og hørte paa sin Søn. Hun kunde
ikke bedømme hans Planer; men der var i alt dette et
Punkt som brød hendes Hoved, nemlig Grunden
hvorfor han vilde alt dette, da han dog havde en saa
udmærket Stilling i Bergen.

Han forstod paa sin Moders Ansigt hvad hun tænkte,
og i den stille halvskumre Kvæld nedlagde han i hendes
Bryst alt om sin Kjærlighed til Edel Heggelund.

Nu var hun med fuldt Hjerte inde i Sønnens
Foretagender.

Men Marina behøvede den hele Nat til at faa alt dette
nogenlunde klart i sit Hoved og fik neppe Søvn. Hun
indsaa, at hendes Hjælp her i Begyndelsen kunde være
af afgjørende Betydning for at vinde Sønnen Indgang
hos Finnerne.

Allerede den næste Eftermiddag sad hun venligt
snakkende om nyt og gammelt nede i Mathis Nuttos Telt ved
en Kop Kaffe af Bønner, som «hendes Søn selv havde
havt med sig hjem».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free