Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det faldt sig saa, at de netop kom til at tale om de
Dage, da Kvænens Datter Lyma og Morten havde været
saa gode Venner, og Kvænen og Mathis kom igjen til at
huske paa, hvorledes Marina havde bjerget Lyma og
hendes Mor — Kvænens første Hustru og Mathis’s Datter
ude paa Skjæret.
En anden Dag nævnte hun under et lignende Besøg
leilighedsvis, at hendes Søn havde en Baad med Varer,
hvormed han agtede at handle, men hun mente, at det
ikke var saa let for en Begynder nogensteds der i Egnen,
saalænge Stuwitz var som en Høg over alle.
Hun anbragte der et Stikord, som hun vidste slog an
hos dem, fra deres gamle Uvenskab med ham, og som
tillige i sig selv indeholdt Sandhed; thi Stuwitz var
be-kjendt for altid at ligge paa Vagt mod Konkurrenter og
benytte sig af ethvert Middel til at faa en saadan
ødelagt.
Hun havde den Dag med sig et Knytte Foræringer,
som Mathis skulde overbringe Lyma inde i Sverige fra
Morten, og selv fik han for sin Uleilighed dermed en
halv Matte Tobak.
Marina havde let for at vinde Mennesker, og her
op-traadte hun baade klogt og med Finhed.
Da Jon Zachariasen kom hjem, fandt han til sin
næsten forfærdede Overraskelse sin Søn hjemkommet og
ifærd med at handle fra sin improviserede Butik under
Baadhvælvet nede paa Jordet ved Kvænens Gamme.
Der havde alt indfundet sig en Del Finner for at
handle og tuske, og ved Stranden laa et Par Baade med
Folk, som Rygtet havde bragt derhen inde fra Fastlandet.
Jon yttrede sig ikke videre til Sønnen om, hvad han
tænkte i Anledning af det Skridt, han havde gjort, eller
i det hele om, hvad han nu havde fore.
Men for Marina lod han ikke fornøiet og udtalte, at
det lidet havde været værdt at kaste bort det sikkre for
noget, som ingen vidste, hvad kunde blive til.
«Hans Søn var nu voksen og lærdere end sin simple
Far, — saa han fik raade sig selv.»
De Priser, han bød Mathis Nutto for Skindværk mod
Varebytte til næste Sommer, tiltalte denne i saa høi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
