Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svindende mellem Bjerkene, snart igjen visende sig
fremme paa Bakkerne ved Elvebrinken.
Nede paa Elven, — Lappens slagne Kongevei, hvor
Fossestrygene ikke forbyder ham at kjøre den —
forøgede Toget sig fremdeles.
Da man langt ud paa Eftermiddagen gjorde Holdt paa
en Holme paa en af de snedækkede Søer, var der
forsamlet den største Del af den kirkesøgende Menighed.
Efter nogen Uro, fordi et Par af Følget under
Opkjø-ringen havde kjørt deres Rener i Kors over Dragrebet,
kom man sig i Orden paa Raststedet.
Skierne, der laa paa Kjærrissen, hvor Provianten var,
hlev stukne som Staure i Sneen. Ved disse bandtes
Kjørerenerne, for hvilke der strødes hvid Mose —
«Jæ-gill» —, medens de stod skrabende i Sneen for at søge
mere.
Op af Kjærrissen tog Kvinderne Renkjødet, Rentunger,
Osten og de andre Sager, de havde med sig, medens
Brændevinsflasken kom frem af Mændenes Pæskebarme,
hvor de for den stærke Kuldes Skyld var forvarede.
Det var et høitideligt Syn at se hele denne Skare i den
kolde, klare Eftermiddag ude paa den øde Sneholme
efter Finlappens Skik at stryge Huerne af Hovedet og
knælende holde Bøn før Maaltidet. Morten følte sig som
i en Kirke, større end nogen, hvori han hidtil havde
været.
Det gik iøvrigt bagefter lystigt nok til, og man brød
først op efter et Par Timers Ophold, da Maanen alt var
steget op.
Et Par Rener havde slidt sig løs og skulde først fanges.
Idet dens Herre gaar og speider efter den, farer Rebet
pludselig som en sort Skygge henover Sneen.
Dyret føler Snoren om Hornene, det reiser sig paa to
Ben, mens Lappen trækker den hen til sig.
Det vrede Dyrs Forben banker tilslut op paa hans
tykke Pæskekrave, som han vender imod, og som, helst
naar den er af Bjørneskind, kun lidet lader ham føle
Slagene.
Man havde ventet at naa frem til Kirkegammerne
Klokken to, tre om Morgenen; men en tyk Taage, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
