Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
overfaldt dem ude paa en af de større Sjøer, nødte
Følget til atter at gjøre Rast, da det opdagedes, at man i en
Timestid havde kjørt i Ring og nu var kommet tilbage i
sine forrige Spor.
Trækirken ligger ude paa Elvebakken med Udsigt over
Dalen, der her er fuld af Sandmæler efter Elven, og den
har en liRe Birkelund paa sin Kirkegaard.
Nordsiden af Præstegaardens Husvæg, hvor Veiret
stadig staar paa, ligger i Regelen om Vinteren tilføget indtil
Høiden af Tagskjægget, medens Vindu- og Dørsiderne
holdes fri, tildels ved Maagning af Sneen.
Ved Kirkegammerne var der den Søndag Formiddag
en støiende Livlighed, der først afbrødes, da
Gudstjenesten begyndte og Menigheden strømmede ind i Kirken.
Foruden Præstens Familie, der sad paa Bænken ved
Prækestolen ved Siden af Lensmanden og den halvt
finneklædte Klokker, bestod saagodtsom hele
Menigheden af Fjeldfinner, der med megen Andagt paahørte
Prækenen.
Lymas Barn blev døbt samtidig med flere andre smaa,
og tilslut forrettedes en Brudevielse.
Vielsen foregik efter svensk Skik, idet et Par unge
Karle holdt Silketørklædet — Pellen — over Bruden,
der stod i sin smukke Finnedragt, med Krone paa
Hovedet, medens Brudgommen havde et hvidt Skjærf bundet
i Kors over Brystet og om Livet.
I sin rødkantede Pæsk med Sølvbjørnekraven og
Glasperler til Pynt over Brystet, den bræmmede,
hjelmformede Hue, hvorfra det røde Silkebaand flagrede — og
med de fine, smale, foran i en Spids ophøiede hvide
«Kornager» paa Fødderne, om hvis Ankler er viklet
smukke Duskebaand, — saaledes klædt var Bruden, der
kom farende paa Ski ned tll Kirken med Staven i
Haanden og sit af Vinden friske Ansigt.
Nede ved Kirkegammerne forefaldt imidlertid bagefter
adskillige støiende Optrin, foranlediget ved, at
Brændevinshandleren, uanset Søndagen og Faren for at blive
idømt Helligbod, i Smug solgte Brændevin.
Kjendinger mødte hinanden med den vanlige halve
Omfavnelse og Hilsenen «burist, burist» — og bød saa
Flasken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
