Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdel af Natten, var dragne ud, vaagnede han ved, at
en Haand varsomt pikkede ham paa Skulderen; han var
paa Øieblikket lysvaagen og parat til det, der sad ham
i Blodet — Faren.
Det var hans Vært, Jens Ibmel, der hviskende bad
ham klæde sig paa; udenfor stod Renen færdig med
hans Skind paa Kjærrissene og én til at følge ham over
Fjeldet.
Her var ikke mere trygt for ham, sagde Jens Ibmel
alvorligt, og det var bedst at flygte, før nogen endnu
tænkte paa, at han kunde have det til Hensigt.
Morten fik en Mistanke om, at hele Familien var
vaa-gen, men at ingen av dem for de andre Finners Skyld
vovede at være hans Følgesvend eller have Del i
Flugten, medens Gjæstfriheden paa den anden Side paalagde
dem at sørge for, at der intet ondt timedes ham.
Han tog i Stilhed et hjerteligt Farvel med sin Vært,
der havde overladt ham et Par Kjærrisser til Varerne
og Proviant samt de fornødne Vareren til Ombytte, og
han saa til sin Forundring, at Sølv-Sara var den, som
skulde føre ham.
Hun sad allerede i sin Pulk og havde sin Hund ved
Siden, og han fik siden høre, at det var hende, som
havde drevet Jens Ibmel tll at iværksætte Flugten saa
øieblikkehgt.
Et Slag af Svøben, derpaa lynsnart op i Pulken, og
saa gik det afsted fra den ensomme Finneby henover
Skaren i den kolde, klare Nat.
Den store, runde Maane i sit blaa Stjernefelt syntes at
skynde sig ved Siden af dem langs Aashøiderne medens
Nordlysets elektriskknitrende røde, grønne, violette og
blaa Luegjærde med de i disse Egne mærkværdige
Lysfortoninger snart var forsvundet, snart igjen voksede ud
over Himmelen som et rødligt bølgende Hav.
Hdtungerne syntes undertiden at slikke næsten ned i
Snebakken, og hele det hvide Maanelandskab blev da en
Stund underlig skyggeløst.
I disse Mellemrum, hvori det blev saa lyst, at man
næsten kunde se en Naal paa Sneen, og hvori Sølv-Saras
Pulk og Ren tegnede sig mærkelig ensomt foran ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
