Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gammerne til Barnet, efterat jeg selv ikke havde mere.
Nede paa Jordet ved Olsvaag, som gamle Korporal
Stuwitz dengang eiede, traf hans Søn mig. Jeg blev
Tjenestepige der, og jeg var ham lydig som en Hund.
Han sagde, jeg skulde være glad, da mit Barn døde;
jeg begrov det paa Fjeldet.
Siden har jeg mange Gange hørt det raabe oppe i
Marken.
Da Stuwitz kom til Brøgelmann i Køllefjord, satte han
mig i Tjeneste oppe til Fjeldfinnen Jakob Nutto, som
var en Bror af Mathis Nutto.
Med ham havde han mange Handler — der ikke alle
var af det gode; thi Jakob havde hjulpet til at forvare
Varerne fra et Fartøj, som de havde plyndret i Sjøen.
Ja der var ogsaa Forhør om de Ting, og jeg kunde da
forklaret, hvad ingen af dem lystede, om hvor Varerne
var gjemt.
Stuwitz stolede paa mig, thi han vidste, jeg var ham
lydig i et og alt, og jeg hjalp ham med at faa vekslet
rundt om baade i syd og nord til Sølv de
Rigsdalersedler, som han havde gjemt under Gulvplanken henne
i Olsvaag.
En Sommer besøgte jeg min Mor og laa syg der. Hun
sagde mig, at Stuwitz havde hjulpet Wassilieff, dengang
de fik mig ombord i Lodjen.
Da kom Lars en Dag ind og talte til mig, han saa saa
medtaget ud; — men jeg kunde ikke svare ham og sagde
noget bort i Vildelse.
Om Natten flygtede jeg henover til Olsvaag, der laa
et Døgns Gang borte.
Jeg følte, at jeg stakkels nedtraadte Orm dog kunde
hævne mig, og næste Gang Stuwitz kom hjem til Olsvaag,
var hans Sølvpenge borte.
Jeg véd, at det gik ham saare haardt til Hjerte, men
han turde ikke forespørge sig videre om dem.
Med Beivisdalerne kom jeg en Dag til Jakob Nutto
og sagde, at jeg havde adspurgt Maderakka henne i
Fjeldet. Fra den Dag kaldte man mig Sølv-Sara og trode
mere og mere, at jeg kunde vise igjen og gjøre mange
trolkyndige Ting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
