Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham, og idet hun med vaade Øine stod bøiet over
Staven og ligesom betænkte sig lidt, spurgte hun:
«Tror Du, Præsten i K.. vaag» — hun mente Provsten
Muller — «steder en Synder som mig til Nadvers?»
Da Morten alvorligt bekræftede dette, lyste hendes
gamle Ansigt af et saa sjæleglad Udtryk, at han fik
Følelsen af, at det uventet var lykkets ham at give hende en
Tak for Turen.
Morten Jonsen kjørte nu ensom nedover.
Som han sad i Pulken og tænkte over denne Tur,
forekom den ham som et overstaat Eventyr.
Alt, hvad han vidste om Stuwitz, samlede sig
efterhaanden inde i hans Tanke som en Uveirssky.
Efter nogen Eftertanke sagde hans praktiske Forstand
ham dog, at alle disse halvklare Traade ikke kunde
afgive tilsvarende juridiske Beviser mod ham.
Hvad han havde faat at vide om Moderens Fødsel,
skrev sig kun fra en enkelt nu afdød Mand, hendes
Fosterfar, den gamle Sjøfin Isak Løvøen; og det, som
Sølv-Sara havde fortalt om hine Sedler, der neppe kunde
være andet end stjaalne fra Vraget, var, naar alt kom
til alt, gamle afældede Historier, hvis hele fulde
Sammenhæng nu kun kunde være tilstede i gamle Stuwitz’s
egen brødefulde Samvittighed. — Der var for ham noget
dybt bittert i denne Betragtning.
Morten havde altid været for stærkt opfyldt af
Tanken paa selv at skabe sig en Fremtid til nogensinde at
have følt sig fristet til at gjøre Livsopgave af at
efterspore de Muligheder, som kunde ligge i Fortiden, skjønt
disse dog paa sin Vis var blet ham en Spore; — mindst
laa det for ham nu, han med uroligt Sind hastede
nedover for at oprette, hvad rettes kunde, paa det
Nederlag, han maatte have lidt ved Butikkens Stansning; —
og snart var hans hele Sind opfyldt af Planer, der
vedrørte denne Sag.
Da han med beklemt Hjerte en Formiddag i Vinteren
satte over Sundet hos Kvænen, vilde han ikke adspørge
dem, som rode ham.
Det var i Februar, netop i Begyndelsen af Fisketiden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
