- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
254

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hende igjen som voksen og, hvad han ikke var blind for,
som en paa sin Maade eiendommelig smuk Kvinde, var
hun, for hans Forelskelses aller, allersidste Gang — saa
trode han ialfald selv — blet Gjenstanden for hans
Inklination.

Han kunde ikke andet end blive jaloux og krænket
ved den Opdagelse, han trode at have gjort angaaende
sin Vens Følelser.

Andreas havde i Begyndelsen havt meget travelt med
at berette hjemme om, hvilken Mand der holdt paa at
blive af Morten Jonsen, og udmalet det med sin vanlige
Begeistring; — siden blev han jo derom mærkværdig taus.

Paa Edel havde disse Udmalinger gjort sin egen
Virkning, og, naar hun nu stødte sammen med Morten
Jonsen, var der en venlig Kulde i hendes Væsen. Han følte
med stigede Bitterhed, at hun ligeoverfor ham var blet
en anden.

Engang, Andreas og hun var i Besøg hos Provst
Muller, kom ogsaa Morten Jonsen did i et Ærinde. Han
havde netop gjort en heldig Forretning, der havde vakt
Opsigt, og af Provstens Familie blev dette med glad
Deltagelse omtalt.

Det Ansigt, som hans Øine derunder uvilkaarligt faldt
paa, saa imidlertid ligegyldigt ud, og han trode endog
at opdage en vis haanlig eller ringeagtende Trækning
ved Læben. Han lod som intet, og paaskyndte lige efter
sin Afreise. Kun var hans Afskedshilsen meget kold.

Han havde besluttet at betro, hvad han var kommet
efter om sin Moders Fødsel og nu sidst af Sølv-Sara om
Pengesedlerne, til sin gamle, faderlige Ven Provsten, der
altid havde vist ham Interesse og Deltagelse.

Han vilde indhente hans Raad om, hvorledes han
skulde forholde sig mod Stuwitz; thi dennes Færd mod
ham, som den opdukkede Konkurrent i Distriktet, havde
i den sidste Tid ægget ham paa mange Maader og vakt
den Tanke hos ham, paa en eller anden Vis at faa
draget denne Mands Liv frem for Offentligheden.

Provsten hørte oppe paa sit Kontor taus paa alt, hvad
Morten havde at berette. Han vidste selv fra Isak
Løvøens og Sølv-Saras Skriftemaal endel mere; men hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free