Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mortens Ansigt var blegt og oprørt; han saa Stuwitz
tæt ind i Ansigtet uden at kunne faa et Ord frem —
endelig udtalte han et — «Skurk!» — og gik til Døren.
Stuwitz fulgte og sagde ved Udgangen haanligt:
«De kan jo ogsaa søge Deres Ret! — Bevis kun ved
Tinget alt det Nonsens, De har sagt mig her, min gode
Morten Jonsen! Men De maa sørge for gode Vidner,
véd De, — ellers biir man saa let dømt som Skumler!»
Morten hørte endnu et ironisk venligt «Farvel» efter sig.
Da han efter en lang, ensom Spadsergang, som belovet,
kom op til Heggelund, bar hans Ansigt endnu Spor af
den Bevægelse, hvori han havde været. Han fortalte
ganske kort, at der intet Raad mere var for Finnæsset;
han havde tænkt sig det før — sagde han fattet — og
derfor opgjort sig den Beslutning isaafald at gaa til
Amerika.
Det, som gjorde ham saa ligefrem, var hans Stolthed;
— thi Edel var inde i Stuen. Han var saagodtsom taus
den hele Aften.
Edel skjænkede selv hans The, og da han nævnte om
Amerika, skalv Koppen i hendes Haand. Han saa
hendes blege, tilbagetrængte Deltagelse og følte med en vis
Smerte, at hun aldrig havde staat ham saa nær som nu,
— der var noget i hendes Væsen næsten, som om hun
erkjendte, at hun havde Skyld.
Heggelund og Onkel Tobias havde efter deres Vane
tidligt begivet sig til Ro, og han var en Stund alene i
Stuen; han sad og legede i Tanker med en Brystnaal,
som han holdt i Haanden.
Lidt efter kom Edel igjen ned; hun var bleg og
al-vorlig.
Som han svarede paa, hvad han anede, hun havde i
Tanke, sagde han med et Suk:
«Ja, jeg gaar til Amerika — her har jeg intet mere
at arbeide for!»
«Finnæsset er dog ikke alt i Livet,» — indvendte hun
noget sagte uden dog at se hen paa ham.
«Nei, Frøken Edel,» — udbrød han overmandet af sin
Bevægelse; — «men De er for mig Livet! — for Dem
har jeg arbeidet, og paa Dem har jeg tænkt —»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
