- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
264

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men han kunde af hans Ansigt ikke forstaa andet end,
at han maatte have reist heldigt.

Han forespurgte sig dog den følgende Dag hos Marina
og erfarede da, hvordan det var gaat.

Finnen kom flere Gange igjen, og det var Marina
paafaldende, at han saa gjentagende og nøiagtigt spurgte
efter Sammenhængen med denne Sag. Den sidste Gang
kom han for at faa laant deres Seksæring nedover en
Tur paa et Par Dage; men han talte ikke om, hvorhen
han skulde. Hjemme i Teltet havde han en Tid været
meget grublende af sig og om Aftnerne siddet og smøget
med stærke Drag.

En Morgen, som Stuwitz efter Vane gik ned for at
aabne Kramboden, stod den gamle Fin udenfor og
ventede. Hans Anelse sagde ham, at der var noget
ubehageligt paafærde, og for at undgaa Vidner sendte han straks
Krambodsvenden og Bryggekarlen ned paa Sjøboden.

Han søgte at skjule sin Glæde, da Finnen sagde, at
han var kommet for at indveksle ogsaa de øvrige gamle
Sedler, og han greb alt febrilsk i en Pengepakke, som
han havde hentet inde fra Kontoret; — endelig fik han
da Tag i disse Sedler, for hvilke han i saa mange Aar
havde havt en Panik i Blodet!

Mathis tøvede imidlertid med at trække Skindbogen
frem og rykkede nu først ud med sit egentlige
Forlangende.

Han vilde have Brev og Indgaaelse for, at der ikke
blev holdt Auktion paa Finnæsset for Gjælden der; —
Finnen mente, det var gammel Aftale dem imellem, at
han skulde lade Finnæsset være i Fred.

Stuwitz svarede ikke paa en god Stund; han var rød
i Ansigtet; Raseri og Frygt arbeidede i det.

For hans Angst opsteg disse Sedler nu tillige som
Vaaben i Morten Jonsens Haand, og han følte, at han
maatte kjøbe dem for, hvad det saa skulde være.

Stuwitz fristede ham længe forgjæves ved forskjellige
personlige Tilbud; men Mathis var utilgjængelig, og han
bekvemmede sig da, som han sagde, til at skrive den
forlangte Erklæring, hvilken han stilede som et Brev til
Morten Jonsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free