Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnen lod imidlertid endnu ikke fornøiet, — han
vilde, at nogen hos Heggelunds først skulde læse den,
for at han kunde være tryg paa Indholdet.
Stuwitz satte sig nu forunderlig myg til at skrive et
nyt Brev; hans Hænder rystede, og han holdt gjentagne
Gange inde, som om han endnu tænkte paa Muligheden
af at slippe.
Finnen saa imedens til med en plirrende Mine, — han
nød den Triumf at have fanget ham.
Efter en Stunds Forløb kom Mathis igjen ned paa
Kramboden, hvor Stuwitz angst sad og ventede; thi han
frygtede for, at Finnen ikke vilde holde Ord. Og da
kom denne ærligt frem med Sedlerne; men rigtignok
paastod han under Vekslingen, at enhver af Rigsdalerne
maatte være værdt en Daler i de nye Sedler, og Stuwitz
maatte føie ham. —
— Hin Dag sad Andreas inde i Stuen og konverserede
sin Kusine.
Edel var da meget munter og tilsyneladende aldeles
enig med ham i den gamle Sag, han atter var kommen
til at røre ved, nemlig, at den egentlige Dannelse i
Landet kun bares af Studenterne.
«Jeg husker godt, hvor glade vi alle blev hjemme,
dengang Du blev Gentleman, Andreas;» — men saa
rettede hun det rask til: «dengang Du fik Artium!»
I det Øieblik kom der Bud ind, at en Fjeldfin stod
ude i Gangen og bad om at faa tale med Andreas.
Det var gamle Mathis Nutto, som han kjendte af
Udseende fra tidligere Dage. Finnen stod med et Papir i
Haanden, som han bad ham læse; — han vilde høre,
om det bar rigtig Besked.
Andreas havde neppe læst det, før han paa sin
vanlige raske Vis fo’r ind i Stuen med den Underretning,
at Morten Jonsen alligevel var berget, — her var sort
paa hvidt for det — sagde han, og belavede sig just til
i samme Fart at fare op til sin Onkel.
Da saa han forundret, at Edel blev aldeles bleg, og
hun strakte Haanden ud for selv at se Papiret. Efter
at have læst det et Par Gange igjennem og nok engang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
