Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fatteevne... Hos hende, hos hvem der altid var Raad,
skimtede hun pludselig det udveiløse ...
«Jeg taaler næsten ikke at miste Ungen af Øinene
ikvæld, og saa la’r I mig gaa alene derinde!» kom
Kapteinen knirkende i Døren. «Du har ikke en Tanke paa,
hvor ødt og ensomt det vil bli’ for mig, Ma!» Han pustede
ud som en Hval.
«Nu kommer vi alle ind... Og kanske Far vil synge
lidt iaften?» opmuntrede Ma.
Kapteinens staute, nu lidt rustne Bas var hans
Stolthed og Berømmelse fra Ungdomstiden.
Klaveret blev ryddet for Bøger og Papirer; Laaget
maatte slaas helt op, naar Far skulde synge.
Det stod der med sine gule Tænder, sin tynde,
skraldende Tone og sine fire afdøde Taster; og Ma maatte
akkompagnere, hvorved hun altid et eller andetsteds blev
liggende efter, som en Sæk, der er faldt ned fra en Vogn,
medens Hesten ufortrødent traver videre henover Veien.
Hans Utaalmodighed bar hun med stoisk Ro.
Ikvæld gik det gjennem «Heimskringlas panna, du
höga Nord» og «Vikingebalken» til «Se der kommer
jagtens drottning, arme Frithjof se ei dit, Som en stjerna
på en vårsky sitter hon på gångar hvit» ...
Han sang, saa det dirrede i Ruderne.
IV.
Aaret havde dreiet sig; — det var efter Jul saa langt
fremme som midt i Februar.
Kapteinen sad om Aftenen med to Lys i
Blikblak-kerten og røg Tobak og læste i «Hermoder». Ved den
anden Ende af Bordet nyttedes Lyset af Jørgen, som
læste sine Lekser; han maatte tøire sine fastsatte Timer
ud, enten han kunde dem eller ikke.
De rimede Ruder skinnede næsten marmorhvide af
Maanen; den lagde et helt blegt Vindu hen paa
Dørfyldingen i den nedre oplyste Ende af Dagligstuen.
Jovist var det Bjelder!...
Jørgen reiste sit gule, stridhaarede Hoved fra Bogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
