Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 I TRONDHJEM
spørsmaal og svar og rop fra den ene til den anden:
Kjender du mig da? Jeg er tante Hilma — nei, er
det Tordis? Nei, saa stor du er blit — det er kusine
Marie og det er Gudrun og her er Mollik og Eiler —
men hvor er Erling og tante Johanne? Der kom de
i springmarsj — og viftende — men hvor er Molle-
mø — hende har vi jo ikke set?
Mollemø var nedenunder og var ikke rigtig snild
— hun vilde ikke ha tøiet paa sig — hun var vist
blit litt bortskjæmt ombord.
»Hvis du ikke er snild, maa du sitte paa stolen,
sa mor.
Det hjalp!
»Nu er jeg snild nok,« sa Mollemø, og saa fik
hun komme op og hilse.
Men nu kommer jeg jo rent bort fra dampskibet
og kaien og tanterne som kom ombord og tok hver
sin unge og alle pakker og byrder paa sig. Og det
var ikke ende paa hilsener og undselighet og nys-
gjerrighet og glæde over at træffe saa mange nye søte
fættere og kusiner.
Vi skulde bo hos onkel Bernhard og tante Ria.
De hadde mest plads og flest barn. Mindst ti tror
jeg der var hjemme da.
Og naar saa vi kom med alle vore fem og Gerda
og Sørnsen og »Børnemand« — han hadde alt faat
hen kd
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
