- Project Runeberg -  Lille Toms Æventyr /
126

(1879) [MARC] Author: Mark Twain
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jeff kom ind, gav Tom sig strax i Sam tale med ham og
provede ad alle mulige Veje at faae ham „trukken op" til
at udtale sig om Becky; men den tossede Knegt vilde ikke
bide paa Krogen. Tom spejdede og spejdede, haabende,
hver Gang et vevert lille Bluseforklcede viste sig, og
hadende dets Ejerinde, hver Gang han opdagede, at det
ikke var den rette. Tilsidst holdt Bluseforklcederne rent op
at komme, og han faldt da hen i Tungsindighed, traadte
ind i den aabne Skolestue, og satte sig ned for at lide
ene. Pludseligt kom der endnu et Forklcede for hans O je
og Hjertet gav et mcegtigt Glcedeshop. I nceste Sekund
var han atter udenfor i fuld Fart, som en sand Indianer,
hylende, leende, jagende Drenge foran sig, springende op
over Plankeværket med Fare for Liv og Lemmer, vendende
M olle, staaende paa Hovedet — kort sagt, udforende
enhver Heltebedrift, han kunde sinde paa, idet han
naturligvis samtidigt vogtede noje paa, om ogsaa Becky
ret lagde Mcerke til ham. M en ak; hun syntes at vcrre
fuldst«ndig uden Anelse om A lt det, der foregik, saae ikke
en eneste Gang til ham. Kunde det vcere m uligt, at hun
virkelig var uvidende om hans Tilstedeværelse? Han ud-
strakte sine Bedrifter lige t il hendes umiddelbare Ncerhed,
kom brolende frem, snappede en Drengs Hue, kylede den
op paa Skolens Tag, brod igjennem en Klynge, tumlede
sig i alle Retninger og vceltede sig sprcellende lige for
Fodderne af Becky, saa at han ncer havde revet hende
med sig omkuld — og hun? Hun vendte sig om, satte
Ncesen i Vejret og han horte hende sige:
„U f! Somme tro nu, at de ere saa voldsomt uimod-
staaelige, saa skulle de altid vise sig!"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:22:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lilletoms/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free