Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anden, lode deres Taarer frit Lob og skiltes derefter ad.
D et var med en ganske usædvanlig Omhed, at Tante
P o lly sagde Godnat til S id og M a ry . S id persede et
P a r Taarer frem, medens Sosteren gik op paa sit Vcerelse,
oploft i Graad.
Tanten kncelede nu og bad for sin kjare Tom saa
rorende, saa inderligt, med en saa ubeskrivelig Omhed i
O rd og Stemme, at Forbryderen under Sengen endogsaa
blev ganske bevccget lcenge forinden, hun var fcerdig.
En god S tund efter, at hun havde klcedt sig af, maatte
han endnu ligge stille og holde Pinen ud, idet hendes
asbrudte Scetninger og hvilelose Bevægelser endnu i lang
T id holdt hende vaagen; men endelig faldt hun da i
S ovn og laa saa temmelig stille.
Drengen krob da frem, hcevede sig forsigtigt i Vejret,
skyggede med Haanden for Lyset og betragtede hende noje.
Hans Hjerte rortes af Medlidenhed med hende, saa tog
han sit Sycomorebark frem og vilde lige til at lcrgge det
paa Lysebakken, da en ny Tanke atter standsede ham og
bragte ham til at opgive sit Forsat. H urtigt stak han det
atter i Lommen, bojede sig over Lejet og berorte de gamle
blege Laber med M unden; han sneg sig da bort igjen og
trak sagtelig Doren i efter sig.
Seende sig noje for vandrede han derefter tilbage
til Landingsstedet, fandt det forladt og gik nu dristigt
ombord i Baaden igjen, vel vidende, at der intet var at
frygte undtagen en Vagtmand, der im idlertid var bekjendt
sor at sove som en Sten ved enhver Lejlighed.
Jollen agter gjordes lo s , vor Helt sprang i den og
roede forsigtigt op imod Strommen, in d til han var naaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
