Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
’ r -
Et Syn.
„M o rk og stormfuld var Natten. Paa Himlens
H valv tindrede ingen S tje rn e , men den dybe Tordens
hule B uldren rystede bestandig Luften, medens de rædsels-
fulde Lyn rasede og knitrede i heftig Vrede gjennem
Him lens morkladne Skyregioner og syntes at spotte den
M a gt, deres berommelige Betvinger, Franklin, havde for-
staaet at tilrive sig over dem. De orkanagtige Vinde
istemmede tilsammen et Kor af rædselsfulde Klagesange og
fore dronende afsted, som vilde de ved forenede Anstrengelser
bidrage deres D el til Scenens Uhyggelighed. D a - - i
denne morke, gruopvækkende S tund sukkede min S jc rl efter
menneskelig S ym pathi, men — ak — i Stedet for:
Min Hjertensven, min Støttestav, ham hvem jeg bedst kan lide,
Min Trpst i Sorg, mit Haab i Fryd med Et stod ved min Side.
Hun bevcegede sig som et af disse overnaturlige Vcesner,
man ser malede af den romantiske Ungdom i et Fantasi-
Edens solrige Gange, en Skjonhedens D ronning uden
anden Prydelse end hendes egen Unde. S aa svcrvende
lette vare hendes Fjed, de hortes nceppe over Gulvet, og
ikkun ved den magiste Virkning af hendes aandeagtige .
Beroring mcerkedes hendes Noervcerelse, hun vilde ellers .
kunne vcere gledet ubemcerket forbi, ligesaa lydlost som
hun var kommen. En egen Sorgmodighed hvilede over
dette Aasyn, ligesom Jstaarer paa Decemberens snehvide
L in , idet hun pegede fremad mod de oprorte Elementer’ og k
bod mig at beskue de to tilstedevcerende Vcesner." —
Dette M areridt fortsattes gjennem saadan noget som
ti stive Manustriptsider og vred endelig tilsidst saadan en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
