Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Treogtyvende Kapitel.
Endelig blev dog den sovnige Atmosphcere paany
sat i Bevcegelse, og denne Gang med en vis Kraft. Sagen
angaaende M ordet kom for Retten. Den blev naturligvis
ojeblikkelig det staaende Thema rundt i alle Byens Kredse.
Tom kunde ikke faae den af sine Tanker. Hver ny Kjends-
gjerning, som stod i Forbindelse med Sporgsmaalet, sendte en
ny Gysen gjennem hans Krop, idet hans opskrcemmede S am -
vittighed og Frygt altid bragte ham til at tro, at disse
Bemærkninger bleve fremforte i hans Ncervcerelse som et
’„F o le h o rn ";. rigtignok formanede han ikke at indse, hvor-
ledes han paa nogen Maade kunde vcere mistcenkt, men
lige saa lid t formaaeoe han dog at bevare Roligheden
midt i al denne Sladder. Sagen holdt ham bestandigt i
en Febertilstand, og han tog tilsidst Huckleby F in n afsides
til et rigtig ensomt Sted for at tale ud derom; det var
dog altid en lille Trost for en kort S tund at kunne tage
Bladet fra Munden og dele med en Lidelsesfælle det Bjerg
af Uro, der tyngede ham til Jorden; tilmed onstede han
ogsaa at forvisse sig om, at Huck ikke havde fladret af
S kole:
„Huck, D u har da vel aldrig sagt noget til Nogen
derom?"
„O m hvad?"
„N a tu rlig vis det, D u nok veed?"
„N e j, det kan D u da vel begribe!"
„Ikke et Kvcek?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
