Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hort — Frokosten maa det saa-vente med til en anden
G ang."
- Valliserens Sonner forlode ojeblikkelig Huset; ligesom
de gik ud af Stuen, sprang Huck op og udbrod:
„A a — sig dog endelig ikke til Nogen, at det er
mig, som har hidset Eder paa dem. Lov. mig det!"
„J a , siden du onsker det, Huck, saa skulle vi ikke
navngive D ig ; men D u burde ellers kunne svare bedre til
D it eget Udsagn."
„A a nej — aa nej! ncevn mig endelig ikke."
D a de unge Mennesker vare gaaede, sagde den
Gam le:
„D e ville ikke sige noget og jeg hellerikke. M en
hvorfor skal det egentlig vcere en Hemmelighed?"
Huck vilde nodigt give nogen ncermere Forklaring for
ikke at forraade, hvad han allerede vidste om de Paa-
gjceldende; endnu nodigere vilde han have det bragt til
deres Kundskab, at han kjendte dem — thi de vilde da
uden T v iv l slaa ham ihjel ved forste gunstige Lejlighed. —
Den Gamle lovede endnu engang at vcere tavs og
spurgte derncest:
„Hvorledes gik det til, min G ut, at D u kom til
at forfolge disse to F yre; saae de D ig mistcenkelige ud?"
Huck tav en god S tund for at faae T id til at ud-
grunde et rigtig forsigtigt S v a r; derefter sagde han.
„S e r De, jeg gaar nu engang saadan for Lud og
koldt Vand — som man siger, det horer jeg da i det mindste
Alle fortcelle, og indser ejheller ret vel, hvorledes man
skulde kunne bencegte det — og af og til hcender det mig
da, at jeg har ondt ved at falde i S ovn, naar jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
