Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
ikke helt ud kunde vende tilbage til den gamle
Opfatning, endte de dog med at nærme sig den
saameget som muligt, idet de fandt, at det dog var
bedst for deres Sjæls Rolighed at blive ved det
gamle, som de derfor ikke vovede at røre nærmere
ved af Frygt for, at det skulde falde sammen
mellem deres Hænder. Eilscliov rykkede lidt længere
frem, men Holberg og Falster blev staaende paa
dette Standpunkt, og her kom ogsaa Tullin til at
havne, idet han dog nærmede sig den gamle
Opfatning noget mere, end de andre formaaede. Han
erklærer aabent, at lian umulig kan være uenig
med «Holberg og flere, som tror, at Gud ikke kan
blive vred paa et Menneske, der gjør sig al Umage
for at undersøge sin Saligheds Sag, om han tager
Fejl i et eller andet, naar han ikke fejler modvillig»,
men han raader dog enhver til at anvende
Forsigtighed, Scici at ikke Fornuften faar altfor stort
Herredømme.* Han mener, «at Religionens
Sandheder er saa vigtige, at man herudi ikke bør grunde
sig paa andres Myndighed» og erklærer altsaa
hermed, at det er Menneskets Pligt at prøve den
herskende Tros Sandhed, men han tilføjer, at en
saadan Prøve kræver saa store Forudsætninger, at kun
yderst faa kan foretage den. «Hvormeget udfordres
der ikke i Tider som disse til en saadan
Undersøgelse!» udbryder han. «Kyndighed i Philosophi, i
* III, 203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
