Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
intet» — altsaa er der intet fra den Kant, der kan
bevæge ham til at give Slip paa dette Haab.
Læren om Tilintetgjørelsen giver ham altsaa intet
Bor-trin i Døden, og den giver ham heller intet i
Livet. Hvis han antager denne Lære, vil nemlig
Livet kun bestaa af «disse uvisse, disse urolige,
disse væmmelige, ja ofte bedrøvelige Fornøjelser»,
som stadig vil blive forbitrede af Tanken paa
Døden. Nærer han derimod hint Haab, vil hans Liv
være en behagelig Drøm, og lian vil uden Uro
kunne imødese Dødens Komme.* Som man ser,
er denne Antagelse af et Liv efter Døden ingenlunde
bygget paa den kristne Tro, men paa et
Ræsonnement, der har langt mere tilfælles med antike
Tænkeres — som Sokrates’s og Ciceros — Udtalelser
om Udødeligheden. Et andet Sted siger Tullin
ligefrem: «Grunden til min Religion er min Sjæls
Rolighed. Heri bestaar et Menneskes Lyksalighed,
og da et Menneske er forbunden til at befordre sin
Lyksalighed, er han og forbunden til at dyrke Gud
paa den Maade og efter den Forskrift, hvorved hau
mærker, at Sindet bliver mest roligt. Dette tror
jeg er den bedste Prøvesten, hvorpaa et Menneske
bør bygge sin Lærebygning, naar det er ham om
at gjøre at blive lyksalig.»** Paa disse Præmisser
er det, Tullin linder, «at Guds Ord er Sandhed, at
* III, 147, 148, 149.
** III, 154.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
