Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
bare skrøbelige Kar, hvad Ost- og Vestindien sender
os til Tids og Sundheds Spilde efter Modens strenge
Befalinger.»* Med. mindre end 12 Værelser kunde
ingen af Byens Rigmænd nøje sig, og det ansaaes
upassende at udleje nogen Del af sit Hus. Selv
Haverne tik et andet, mere luxuriøst Udseende,
idet de prydedes med en Mængde exotiske Væxter;
her kunde man faa se Vinranken slynge sit rige
Løv opad Lysthusenes Vægge, her stod blomstrende
Fersken- og Aprikostræer, ja endog den velsmagende
Ananas skal have udfoldet sine farveskiftende Blomster
i Kristianiadalens hede Sommerluft. Baller gaves
meget hyppigt, og snart oprettede man Foreninger,
hvor man kom sammen en Gang om Ugen for at
danse. Talrige og luxuriøse Gjæstebud holdtes i de
store Sale; Bordene straalede med en Vrimmel af
udsøgte Retter i fine Kar og med funklende Vine,
hjemførte af’ Værtens egne Skibe. Og det glade
Selskab, der samledes ved disse Borde, forstod baade
at skatte Retterne og Vinene. Spise kunde de,
saa fremmede Øjenvidner forbausedes derover, og
drikke kunde de ogsaa som ægte Nordboere. Ja
de satte endog en Ære i at spise og drikke meget,
og den, som ikke kunde gjøre Fyldest for sig i
denne Retning, blev mindre vel anseet. «Man
tvivlede om, at han var en Nordmand,» skriver Tullin,
«saasom han ikke vilde rinde sig i at æde sig en
* Wilse: Rejse-Iagttagelser I, 152—154.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
