Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
saa dybt indgroede i Tidens Bevidsthed, at den ikke
havde Spor af Begreb om Poesiens Væsen. At
skrive nogenlunde fejlfrie Vers, deri bestod efter
den almindelige Mening hele Kunsten, og derfor
kunde ogsaa de mest stymperagtige Versemagere
erholde en Hædersplads paa det danske Parnas,
ligesom de jammerligste Rimerier kunde gaa og gjælde
for at være ægte Poesi. Saa liden Respekt havde
man for Poesien, at man endog søgte at bringe den
til Anvendelse i Ansøgninger om Embeder. Disse
Ansøgninger skulde naturligvis være holdte i en
værdig Stil, men af hvad Art denne Værdighed var,
kan man faa et Begreb om ved at læse Kr. Fr.
Wad-skjærs løjerlige Ansøgning om at blive Tolder i
Hadsund eller den Ansøgning om en Plads som Søkadet,
der meddeles af R. Nyerup i «Langebekiana» (Side 44)
og som begj’nder saaledes:
Milde Konge, Rigets Glæde,
Kongers Speil og Nordens Zir,
Lad mig. for din Trone træde,
Bøi til mig dit Naadespir:
Sukket har jeg mange Gange,
Og bønfaldet Himlens Gud
Om den Lykke at erlange,
At jeg efter Kongens Bud
Maatte sættes blandt de Poder,
Som i Kongens høie Navn
Vænnes til paa Havets Floder
At forfremme Rigets Gavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
