Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Kom frem, du Klippesøn! kom bryst dig af din Mand!
Klip Neglene af dem, som paa hans Kiste kratte,
De Nordens Burmænd, som saa slet og ringe skatte
Den Dyd, der findes kan i deres Fødeland.
Og alt dette skulde for ramme Alvor være
højtidelig Sørgepoesi! Forfatterne havde skrevet det i
deu alvorligste Mening, og Samtiden beundrede dem
og rørtes over deres Vers!
Til Trods for, at Datidens Salmedigtere havde
havt en Forgjænger som Thomas Kingo, stod det
dog ikke stort bedre til med den religiøse Digtning.
I en Paaskesalme, der var skreven for en udsat
Pris, som den var lige paa Nippet til at erholde,
kan man træffe Platheder som denne:
Jeg ved det selv; den Klædning, jeg har arvet,
Er Synd og Skam; men han, som kommer farvet
I Drueblod fra Vredens Persekar,
Vil laane mig sin Kjortel til min Redning.
Og selv hos Datidens eneste virkelige Lyriker, den
glade, elskværdige, fynske Skriver og Student
Ambrosius Stub kan man træffe rædsomme
Smagløsheder som:
Sikre Sjæl! hvor tør du nøie
I din Synds forfuldnet Søle!
Vil du i hin Svovelsø
Evig kvæles, aldrig dø?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
