Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
klassiske Periodes engelske Digtere. Som de tænkte
han om Poesien, og som de digtede han.
Ligesom Popes Digte udmærker Tullins sig ved
den samme Orden, der bør lindes i en god
Afhandling, og man kunde for den Sags Skyld gjerne dele
dem i Afsnit og sætte et Tal over hvert akkurat
som i en Afhandling. Han begynder aldrig paa en
ny Tankerække, før han har udtømt den forrige, og
han ender altid med et Resumé for derpaa at danne
en Overgang til det næste Afsnit. Især fremtræder
dette klart i «Majdagen». Efterat han i Digtets
sex første Strofer har skildret Livet i Byen,
resumerer han i følgende Ord:
— O min Muse! lad os sky
En Svæm, som Luften selv anstikker,
Hvor hør! og ti! og frygt! og fly!
Er Reglen for at leve sikker.
Og den følgende Naturskildring indledes derpaa
af følgende Vers:
Søg op det Sted, hvor Frihed bor,
Hvor kunstlet Sorg, selvgjorte Plager
Udgjør ej Livets fleste Klager,
Men Smile selv hos Armod bor,
Hvor jeg og du kan løse lidt
De Tanker, som laa før i Lænker,
Og uden Tummel drikke frit
Den Nektar, som Naturen skjænker.
Denne «Nektar» udgjør Digtets væsentligste
Indhold, og optager derfor ogsaa dets betydeligste og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
