Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Den tykke Vams, den foret Dragt
Er alt hængt hen og rent foragt,
Og Muffen er tillige gjemt
Og glemt.
Man frygter ej, at Sne og Slud
Skal møde den, som vil gaa ud;
Thi lad os gaa
At skue paa,
Hvor smukt Naturen sig beter
Og ler.
Rimene i de tre udhævede Linjer er, som
enhver indser, fuldstændig umotiverede, idet de
adskiller og fremhæver, hvad der efter Indholdet ikke
bør adskilles og fremhæves; desuden stødes Øret
paa en ubehagelig Maade af det korte énføddede
Vers midt blandt de firføddede Jamber, hvoraf
Digtet forøvrigt bestaar, og endeligt er der intet der
taler for, at Midtrim anvendes i Linjen «Forandrer
sig saa lempelig» og i den tilsvarende Linje i
Strofens Slutning, medens Linjen «Er alt hængt hen og
rent foragt«, der indtager en fuldstændig tilsvarende
Plads i den af tre ensartede Led sammensatte
Strofes Midtparti, maa nøje sig uden Midtrim.
Saadanne Vilkaarligheder træffer man ikke hos Tullin;
han lader sig aldrig lede af et tilfældigt
Forgodtbefindende, men søger altid at forme sine Strofer
og Vers saa vidt mulig i Overensstemmelse med
Digtets Indhold; ligesom sin engelske Lærer Pope
vilde han, at Indholdet skulde afpræge sig metrisk,
og derfor skrev han Digtene om Søfarten og Skab-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
