Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
en tidlig Morgenstund før Solopgang, saa glemmer
han hverken den gyldne Morgenrøde, eller den
svage, kjølige Luftning, der stryger henover Jorden,
eller Duggen i Græsset. Han har taget alt dette
med i denne Skildring:
Saa snart Aurora kom og aabned Himlens Porte,
Blev Nattens mørke Dunst i gyldne Skyer borte,
Og Solens Kongevej med Purpurroser strød.
En Zephyr foran gik, som fejed Luften ren,
Og gavmild Perledug paa alle Planter spreded,
Hvis kjølig Næringssaft blev mer og mer udbredet
Af Solens frugtbar Ild i hver en Aaregren. *
Skal han skildre en Gran, saa samler han alle
de Indtryk, han har modtaget ved at betragte den,
og føjer dem sammen i sit Billede :
Den ranke Gran paa Bjergets Top
Sin Pyramideform oprejste
Og med sin smale Spidse knejste
Højtideligt mod Himlen op. *
o. s. v.
Han skildrer det oprørte Hav, og gjengiver
Bølgernes Bevægelse, Larm og Fraade :
Det stolte Element modvilligt sig nedbøjer,
Det knejser trodsigt op, men bukkes ned som før,
Det bruser, spruder Skum, ophæves, larmer, støjer. *
Eller han hører Foraarets Fugleskarer juble i
* I, 199, 10, 161.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
