Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Men Selskabslivets Anstrængelser har hans svage
Legeme ikke formaaet at bære, saameget mindre,
som det samtidig skulde løfte Forretningslivets og
Embedsvirksomhedens Byrder; Kræfterne har svigtet
ham, Sygdommen har atter meldt sig, og en dyb
Melankoli, der atter er et almindeligt Træk hos
Tæringspatienter, har afløst hans tidligere Livslyst.
Han har følt sig svag, syg og ulykkelig, og han
har givet sit Tungsind Luft i Klager, b’itre og
fortvivlede som denne:
«Ak, en betydelig Dag, da jeg først saa Lyset
og ved dets Hjælp mig selv. Lyksalig var jeg, at
jeg da ikke selv vidste, hvad jeg saa: Et Kreatur,
der skulde tumles om i saa utallige Lykkens
Forandringer; thi om jeg havde vist det, véd da min
Læser, hvad jeg havde gjort? Jeg havde grædt mig
ihjel, saasnart jeg begyndte at leve — Mennesket
er dog ikke andet end Dødens Vornede.» *
Hvor inderlig maa han ikke i de Tider, disse
Stemninger har været over ham, have ønsket at faa
være i Fred og leve uforstyrret af Selskabslivets
Tummel! Men den glade Sværm, der omgav ham,
var ikke af samme Mening. Den feterede Digter
blev trukket med overalt, og en falsk Pligtfølelse
i Forening med hans fuldstændige Mangel paa
Modstandskraft hindrede ham fra at protestere og trække
sig tilbage. «Hvorledes kan jeg være Herre af
* III, 43—44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
