Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
sultat. Da han en Yinter kom kjørende til et
Selskab paa Bogstad, tillod man ham f. Ex. ikke at
tage sine Rejseklæder af, før han havde erhvervet
sig Tilladelse dertil ved et Vers, og han
improviserede da:
Skjønt jeg paa denne Tid saa ulyksaligt fryser,
At hver en Draabe Blod af Kuld i Kroppen gyser,
Saa skal det Ønske dog mit Hjerte tænde an:
Gid Bogstad staa i Flor til Verden staar i Brand. *
Hans Omgivelser tog heller ikke noget Hensyn
til, at Tarvelighed var bleven ham en anden Natur,
og at hans Sygdom gjorde det nødvendig for ham
at være meget maadeholden i sine Nydelser; selv
satte de altfor megen Pris paa Bordets Glæder til
at kunne indse Muligheden af, at andre kunde finde
større Tilfredsstillelse i Maadehold; de troede at
gjøre Tullin en Tjeneste ved at faa ham til at
vindrette sin Levemaade efter deres»**, og af lutter
misforstaaet Velvilje nødte de ham til at spise og
drikke mere, end hanå syntes om, og mere, end hans
svage Legeme kunde taale.
Han har da lidt under dette Liv, og han har
følt det som en Byrde. Saalænge han var tilstede
i den lystige Kreds, fandt han sig i sin Skjæbne
med taalmodig Resignation; men naar lian var alene,
* I, 133.
** Wilse, Rejseiagttagelser I, 196.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
