Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
lod han sin Vrede faa Luft; da reagerede hans
Natur mod dette Liv, der stemmede saa lidet
overens med dens Tilbøjeligheder. I saadanne Øjeblikke
tordnede lian mod »disse uvisse, disse urolige, disse
væmmelige, ja ofte bedrøvelige Fornøjelser»* eller lian
føjede for ramme Alvor en drakonisk Bestemmelse
som denne til sit «Udkast til en Skatteforordning »:
•<Hvo, som under Venskabs Skin nøder sine Gjæster
til at drikke stærk Drik, straffes som en Falskner.» *
Da var det, at han udskjældte de Damer, der
sværmede om ham, hyldede liam, ja endog skrev Vers
til hans Ære, og kaldte dem de hykkelske
Ivristi-ania-Damer» **, og da var det, at’han, i Følelsen
af ikke at være forstaaet af nogen, kjendte sig
ensom og forladt og klagede over ikke at eje en
eneste sand Ven i Ord, saa tungsindige og haabløse
som disse: «Jeg er en af de forladte, der leder efter
en Ven i Verden. Adskillige, som kjender ikkun
Skalden af Lyksalighed, vil regne mig blandt de
lykkeliges Tal, enten det nu sker af Hykleri eller
Uvidenhed, skal jeg ikke sige. Selv ved jeg nok,
at jeg fattes endnu det fornemste, og Erfarenhed
har lært mig, at det, jeg søger, er det vanskeligste
at linde. Selskab og Omgang med adskillige har
hidindtil skaffet mig mange bekjendte og Dusbrødre,
men ikke en ret Ven. Jeg har prøvet dem alle, —
* III, 149, 182.
** Utrykte Breve fra Tullin, Side 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>