Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
oversat paa Tj’sk, Fransk, ja endog paa Islandsk.
Cramer ledsagede sin temmelig slette Oversættelse
af enkelte af Digtets Partier med en meget
anerkjendende Anmeldelse, ja selv Lessing, hvis
skarpsindige Kritik skrabede den falske Glands af mere
end et af de Værker, som Samtiden beundrede, og
ikke engang skaanede den forgudede Klopstock,
selv denne strænge Dommer sluttede sig til Digtets
talrige Beundrere og erklærede, at et saadant
Bryl-lupsdigt havde den tyske Nation neppe nogensinde
ejet. * Størst var dog Begejstringen for Digtet i
Kjøbenhavn, og baade Klopstocks Beundrere og
Gottscheds Elever var enige om at se et poetisk
Mesterværk i den norske Lejlighedspoets
Bryllups-digt.
Aarsagen til denne overordentlige Anerkjendelse
fra alle Kanter maa vel hovedsagelig søges i, at
Digtet stocl fuldstændig udenfor de Partier, der
dengang stod imod hinanden i Literaturen. Det
var hverken udsprunget af en Klopstocksk
Quasi-Germanisme eller af en Gottschedsk Quasi-Gallicisme;
det var engelsk i sit Indhold og engelsk i sin Fonn,
og paa Grund af dette engelske Præg var det i
Besiddelse af Egenskaber, der tiltalte begge Partier.
Gottsehedianerne beundrede dets klassiske Fonn,
dets korrekte Metrum og gode Rim. At det ikke
* Se G. E. Lessing’s sämmtliche Schriften. Herausg.
v. Karl Lachmann, Leipzig 1854, VI, 121.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
