Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Schelling antog jo — ligesom Nyplatonikerne —, at
der havde existeret en højere og fnldkomnere Kultur
end den nærværende forud for al Historie, og at
al den Kultur, som den historiske Tid har at opvise,
kun var «forvanskede Rester» af denne forhistoriske
Guldalder. I «Skabelsen, Mennesket og Messias»
har nu Wergeland just ikke direkte fremsat denne
Tanke, men i hans poetiske Forklaring af
Menneskets aandelige Tilblivelse ved himmelske Aanders
Fald, der bestaar i, at de opgiver sit eget høje
Standpunkt og begraver sig i et lavt Væsen, som før
kun var «lidt klogere end Elefant og Hest», samt i
hans Skildring af Menneskeslægtens «Forvildelse
mærker man tydelige Spor af dens Indflydelse, og
at han ikke var ugunstig stemt for den, viser
Slutningen af hans Afhandling: Hvi skrider
Menneskeheden saa langsomt frem»; her taler han om. at
Historien nu er «en sørgelig Fortælling 0111 Lysets
og Mørkets. Frihedens og Trældommens Kamp, for
ikke at sige om en uhyre Reaktion (hvis vi
antager den betydningsfulde Drøm 0111 en
Guldalder).» Disse Ord kan hverken forklares
ud fra det 18de Aarhundredes Deisme eller fra
Revolutionsmændenes Ideer overhovedet; thi disse Folk
hævdede paa det allerbestemteste Fremskridtet og
Udviklingen; det var først de tyske Romantikere
med Schelling i Spidsen, der begyndte at fable om
«Guldalderen» og «den uhyre Reaktion.» Man vil
vistnok indvende, at Wergeland paa det ovenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
