Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Udvikling, saaledes ansaa man ogsaa Nationaliteten
udvisket og forringet under fremmede Elementers
Indflydelse. Denne Opfatning er udelukkende
romantisk : det er den, som ligger bag de tydske
Romantikeres Begejstring for Middelalderen, den
gjenfindes i Oehlenschlägers og Grundtvigs Forhold til
den nordiske Oldtid, ja, som Professor J. E. Sars
har paavist, endog i P. A. Munchs og Keysers
Historieforskning. Der var vel neppe noget Sted i
Verden, hvor Dogmet om denne nationale
Naturtilstand og den fremmede Kulturs denationaliserende
Indflydelse, denne Forvexling af det primitive og
det typiske, maatte være mere velkommen, end
netop her i Norge i Trediveaarene. Landets indre
historiske Udvikling havde jo netop ført med sig,
at det nu hovedsagelig gjaldt at skaffe sig en
fremmed Kultur fra Halsen og at hævde sin egen
Betydning som selvstændig Nation. Hvad var derfor
rimeligere, end at man greb denne Tanke med
Begjærlighed og føjede den til sine øvrige Ideer.
Vistnok blev der derved en Smule Inkonsekvens i
Opfatningen: men hvad vilde det sige for hin Tid?
Den havde jo det fælles, altforbindende Princip i sig
selv, den kunde assimilere alt, som den havde Brug
for, med sig; og for Øjeblikket havde den jo mest
Brug for demokratiske og nationale Principer —
hvad gjorde saa det, at den maatte hente dem fra
to saa ulige Livsbetragtninger, som Revolutionens
og Romantikens!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
