Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
ellers Personens Stilling, Rang og Autoritet maaske
kunde paabyde for ikke at nævne ham.« — Man ser,
hvilken Betydning, der tillagdes disse Angreb; der
fingeredes, at de vilde have den gavnligste
Indflydelse paa Nationen i moralsk saavelsom intellektuel
Henseende, og i saa Fald maatte jo enhver sand
Fædrelandsven være med paa at fremme en Sag,
der var saa vigtig for Landet.
Saa almindelig var denne Lidenskab for at
angribe Embedsmændene, at selv Oppositionens
ædleste og bedste Folk var smittede af den. Vistnok
foragtede de de mange låve og smaalige Angreb,
der ståk sig frem (som jo hin Udtalelse af
Wergeland viser os); vistnok var Motiverne hos dem den
ædleste og reneste Menneskekjærlighed, men de var
dog altfor meget Børn af sin Tid til ikke ogsaa at
yde sin Skjærv. En saadan Skjærv er Henrik
Wergelands «Sortkridttegninger» og «Figurer». Man
kan villig indrømme, at der fandtes adskillig
Raad-denhed blandt vor Embedsstand dengang, men ikke
desto mindre tør man paastaa, at disse Billeder ere
malede altfor meget graat i graat; man fristes til
at vende Wergelands Ord til «Statsborgeren» mod
ham selv: «Gud fri os fra, at disse
Skrække-billeder virkelig skulde være sande, og Samlivet
virkelig saa søndret og forstyrret!»
Imidlertid var det Folket selv rundt omkring i
By og Bygd, der hovedsagelig besørgede Angrebene.
En sand Lidenskab for at «skrive i Avisen» synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
