Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
at man ndskjeldte Embedsmændene, søgte at skræmme,
kontrollere og domfælde dem for den
allerubetydeligste, virkelige eller opdigtede. Forseelse. Det var
ikke blot Had og «personlig Animositet», der her
ytrede sig; det var Folket, som hævdede sig selv.
Dels vilde de lade Embedsmændene føie deres
Overlegenhed, dels vilde de gjennem Angrebene selv faa
en rigtig levende Erkjendelse af den. Hvad de med
al Magt vilde have fastslaaet, var, at de var den
højeste Autoritet i Staten, for hvem alt skulde
aabenbares, hvem alle skulde aflægge Regnskab og
hvis Dom var — inappelabel. Derfor skulde det
være en uimodsigelig Kjendsgjerning, at
Embedsmændene var Bondens Tjenere, og derfor var det,
at man følte en stærk Trang til at kue, trykke og
plage dem paa alle Kanter. Fra denne Side
betragtet, befandt vore Bønder sig omtrent i samme
Situation som deres Frænde Jeppe hos Holberg: da
han begynder at erkjende sin nye Hæder og
Værdig-ned, vil lian hænge alle sine Omgivelser. Tlii i
Norskhedsmændenes Ødelæggelseslyst var der noget
despotisk som paa det tydeligste viser os, hvor
lidet Frihedsbegrebet endnu var trængt ind i den
almene Bevidsthed: man vilde ombytte
Embeds-despotismen med en Bondedespotisme, og fordi den
sidste var mere demokratisk end den første,
indbildte man sig, at den var ensbetydende med Frihed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
