Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
dringen ora det gamle Formynderskab bryde op igjen
med en dobbelt ubehagelig Fornemmelse. Europas
Opmærksomhed havde været henvendt paa det lille
Folk, der nød den enestaaende Lykke at gaa ud af
Napoleons Krige med en fri Forfatning, og dette var
naturligvis overordentlig behageligt, overordentlig
styrkende for Nationens Selvfølelse. Men netop
derfor var det saameget mere ubehageligt og krænkende,
at Staten var den yngste i Europa, at man for ganske
kort Tid siden fuldstændig havde staaet under
fremmed Ledelse. Og hvad der gjorde dette endnu værre
var, at Minderne om «Fornedrelsen» næsvist ståk
sig frem overalt, saa at det selv med den bedste
Vilje var umuligt at undgaa dem: en Dom kunde jo
neppe afsiges, uden at den støttedç sig til Love og
Bestemmelser, der skrev sig fra Formynderskabets
Tider; man kunde ikke færdes i sit eget Land uden
snart at stode paa et, snart paa et andet Sted, hvis
Navn mindede om Afhængigheden: Kristiania,
Kri-stianssand, Frederikshald, Frederiksstad o. s. v., ja
selv i sin egen allernærmeste Kreds kunde man ikke
undgaa at faa ubehagelige Mindelser, idet ens Fædre
og Mødre, med et Ord: hele den ældre Slægt, i
Virkeligheden var «Enevældets Gjengangere», eftersom de
jo havde henlevet største Delen af sit Liv under
Enevældet. Og endnu var man jo, naar det kom til
Stykket, afhængig af Danmark. Den gamle
Kulturstrøm, der gik fra England til Norge, havde Krigen
for en Del bragt til at stanse, og senere havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
