Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•188
det dertil og- iøvrig til Livets Fornødenheder
uundværlige, og bliver derved frie og uafhængige«
(«Folkebladet» No. 1, 1831). Paa saadanne
temmelig ensige Præmisser blev da Sogneselskaberne
oprettede, og det kan ikke negtes, at man forstod at
drive Sagen ud i dens yderste Konsekvenser. I
Søndre Odalen var man forholdsvis rimelig, man
skulde vistnok ikke bruge «andre Klæder end graat
og sort Vadmel, ikke udenrigske Fødevarer eller
Drikkevarer», men man undtog dog Kaffe og The
fra denne Regel. I Fenstad paa øvre Romerike
forsagede man Brugen af alle «udenlandske
Brændevine, af hvad Navn nævnes kan». Men i Thrøgstad
i Smaalenene tog man dog Sagen alleralvorligst;
ikke mindre end syv af «Statuternes» ti Paragrafer
handler — om Klædedragten. Som en Prøve følger
her nogle af dem til behagelig Gjennemsyn :
§ 3. Mænd og Kvinder skal for Eftertiden
kun klæde sig i hjemmevirkede Tøjer; dog er dem
ikke forment at kjøbe farvet og ufarvet
Bomulds-garn, samt Bomuld til at virke af.
§ 4. Kvinderne skal for Eftertiden kun bruge
Hovedtørklæder eller Tøjhatte uden Baand, og Kjøb
af disse samt hine tillades, dog maa Prisen herpaa
ikke overstige fire Ort pr. Stykke. Ligeledes
tillades dem at kjøbe Tøj til Hølker, Kapper eller
Huer, men Prisen herpaa maa ikke overstige to Ort
pr. Stykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
