Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•203
i sig. Men heraf maa vi ikke lade os forlede til
at karakterisere den hele Bevægelse som romantisk
Overfladiskhed; det vilde være at ignorere dens
mange praktiske og filantropiske Bestræbelser. Man
træffer derfor Sandheden bedst ved at sige, at denne
Norskhed foruden meget Godt og Sundt ogsaa
indeholdt en Del usunde æsthetisk-romantiske Elementer.
Denne Opfatning har end ikke den grundige Kjender
af Wergelands Digtning og Liv, Hr. Hartvig Lassen,
kunnet rokke. Thi den «Bestyrkelse» paa dens
Urigtighed, som lian finder i Wergelands
Ubekjendtskab til Folkedigtningen *, synes mig at være af
liden Vægt. Der er nemlig ingen, som vil paastaa,
at det var den æsthetiske Side af Folkelivet, der
var Gjenstand for Norskhedsperiodens
Opmærksomhed; hvad man mener er, at Periodens Syn paa
Folkelivet, dens Opfatning af Folket tildels var
æsthetisk-romantisk, idet den, som jeg tidligere liar
søgt at paavise, bundede i romantiske Anskuelser
om det Nationales oprindelige Fortræffelighed og
Herlighed.
♦
Denne Misforstaaelse var Tidens Grundfejl, og
netop derfor var det, den blev farlig. Den blev
farlig for Friheden, idet den i Kraft af sine
Grundsætninger vilde sætte et nationalt Bonderegimeute
istedetfor det gamle, intelligente Embedsregimente,
* Se „Breve fra Henrik Wergeland" Side 12-3—124.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
