Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•217
kaldte en almindelig Reaktion mod den franske Aand,
der havde været den herskende over liele Europa i
det 18de Aarhundrede. Det 18de Aarhundrede havde
med Begejstring proklameret Fremskridtets Lov, nu
proklamerede man en fabelagtig Guldalder, hvorfra
Menneskeheden lidt efter lidt skulde være sunken;
det 18de Aarhundrede havde kaldt Middelalderens
Mennesker Barbarer, nu vendte man sig med
Forkjærlighed mod disse Barbarer og forherligede dem
i Videnskab, Poesi og Kunst. Det 18de
Aarhundrede havde været Forstandens Tidsalder, nu
detroniserede man Forstauden og indsatte Følelsen i
dens Sted. Istedetfor det 18de Aarhundredes højeste
Ideal: Dannelsen, Civilisationen sværmede man nu
for Naiviteten, og istedet for Kosmopolitismen traadte
Nationalitetsfølelsen. Europas Heste Nationer vendte
sig indad mod sig selv og begyndte med Iver at
studere sin egen Fortid, sine gamle Digte, sine
Sagn og Eventyr. I Tyskland vendte man sig mod
Middelalderen, sværmede for Riddervæsenet og
Troubadourpoesien; de gamle, glemte Digte kom atter
til Ære og Værdighed, Ludvig von Arnim og
Clemens Brentano udgav sin Samling af tyske
Folkesange, «Des Knaben Wunderhorn» og Brødrene
Grimm sine «Kinder- und Hausmärchen»;
Englænderne udgav sine gamle Folkeviser, Walter Scott
samlede de gamle skotske Ballader og Thomas Moore
bragte ved sine Sange Irlands Folkemelodier ud
over Europa. De danske Digtere med Oelilen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
