Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•228
med et Ord: han maa omdanne sig- selv til
Eventyrdigter. Men en saadan Omdannelse kan kun finde
Sted, forsaavidt Samleren er i Slægt med Eventyret,
det vil sige, forsaavidt han besidder en eller flere
af dets Hovedegenskaber som personlig
Ejendommelighed. Denne Egenskab vil naturligvis faa en vis
Overvægt i hans Grjenfortælling, og ved nøjagtig at
betragte denne vil man da faa Øje paa, hvori hans
Slægtskab med Eventyret bestaar. I Asbjørnsens
Gjenfortællinger er saaledes Eventyrets pointerede
Djærvhed, dets dristige Humor det mest fremtrædende
Element; det er den Egen-skab ved Eventyret, der
er mest beslægtet med hans Natur, og som han
derfor sætter saa stor Pris paa, at lian i sin
Grjenfortælling ofte er tilbøjelig til at gjøre den endnu mere
fremtrædende, end den i Virkeligheden er (saaledes
har han f. Ex. en meget stærk Tilbøjelighed til at
tilsætte Ordsprog). I Moes Grjenfortælling har
derimod Eventyrets simple, barnlige Tone, dets
enfoldige Livsopfatning Overvægten, og denne
Egenskab træder saa klart frem, at man i de fleste
Tilfælde vil kunne afgjøre, hvilke Eventyr Moe har
fortalt og hvilke Asbjørnsen, uden at behøve at ty
til Indholdsfortegnelsen i deres Eventyrsamling. Det
er klart, at den af Eventyrets Egenskaber, der
stemmer bedst med Fortællerens Natur, Vil han
fremhæve som Eventyrets ypperste Egenskab. Moe
bryder sig derfor ikke stort om de Eventyr, der
ikke kjender til Undseelse og Omskrivninger, men
fi*. &t , ...tv»4 (iW^ ^Xi* .V t ^vitM
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
