Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•237
mest umiddelbare eller rettere sagt, det mindst
middelbare i Welhavens hele Digtning: hans
Skildringer at’ norsk Folkeliv og Folketro, hans
nationale Romancer. Af disse Digte er det man sporer
en uniiskjendelig Paavirkning i Moes Frembringelser
fra Tiden nærmest efter 1845, og især fremtræder
den stærkt i de Digte, hvori lian behandler
Folkesagn f. Ex. «Helgenotra», «Seer-Signe»,
«Drømme-nuten» og «Furudalskastet». Disse Digte, der alle
er skrevne i Aarene 1845—1847, minder ikke blot
ved sit Indhold, som Moe efter Welhavens Exempel
liar øst af Sagnene, men ogsaa ved sin
Beliandlings-maade, ved sin metriske, sproglige og stilistiske
Fonn om Welhavens nationale Romancer. I en
Henseende adskiller imidlertid disse Moes Digte sig
en Smule fra sine Forbilleder. Naar Welhaven
behandler et Sagn, fordyber han sig nemlig med
megen Forkjærlighed i de skildrede Individers
psykologiske Tilstand; det er ikke saameget
Begivenhederne, der interesserer ham, som Personlighederne
og deres Stemninger. I denne Henseende har han
fjernet sig betydelig fra selve Sagnene, der fra sit
naive Synspunkt opfatter sit Stof mere fra
Ydersiden og fremstiller det, i Overensstemmelse hermed,
mere episk. Karakteristisk nok indtager Moe her
en Mellemstilling: Welhavens overlegne Behandling
af de nationale Emner har gjort et saa dybt
Indtryk paa ham, at det ikke har været ham muligt
at fremstille Sagnene i deres objektive Umiddelbar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
