Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•240
K
han at overføre dens metriske Ejendommeligheder
til sine Digte, uden at de derved taber i Friskhed
og Skjønhed. Den hjemlige, fortrolige Tone, som
derved kommer til at hvile over disse Digte, giver
dem et særeget Trylleri; thi ligesaa vist som der
ikke gives nogen Musik, der tiltaler os saa
umiddelbart som vore egne Folkemelodier, ligesaa vist
gives der ingen Strofer, der umiddelbart synes os
smukkere end dem, der er byggede over disse
Melodier; Ottaven og Sonetten kan forekomme os
meget smukke, men der er dog altid noget fremmed
ved dem, og de passer ikke rigtig til vort Sprog,
ja selv om tydske Strofer som Niebelungenstrofen
og Hildebrandstrofen (den Strofe, hvori Moes
«Serenade» er skrevet) gjælder dette, om end i langt
mindre Grad. Men med Folkevisens Strofer er det
en anden Sag; de passer for vort Sprog, thi de er
blevne til i det, og de passer til Folkekarakteren,
thi de ere udsprungne af den; derfor klinger de saa
fortrolig og hjemlig for os, derfor fornemmer vi dem
som noget beslægtet, som noget, der er hentet lige
ud af vort eget Bryst, og som derfor tilhører os
og ingen anden. Man behøver ikke at være
Romantiker og dyrke Nationaliteten som sin Afgud for at
erkjende dette. — Jeg maa her benytte Anledningen
til at udtale min Beklagelse over, at et af de mest
karakteristiske Exempler paa Moes Benyttelse af
Folkevisernes Versemaal ikke er optaget i hans
samlede Skrifter. Det ei- et Digt, som fandtes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
