Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•254
En Uiigbirk, hvis omvendte Billede i Vandet
«voxer nedad,s jo større Birken bliver, minder ham
om, at man skal
— voxe i eget Øje
Nedad med hver en Dag —
At krone og at ophøje,
Det vorder da Herrens Sag.
(Uligbirken, I, 251).
Denne symbolske Naturbetragtning vil man
endvidere gjenfinde i Digtene «Ser til Liljerne paa
Marken» (I, 218), «Konglekvisten» (I, 241) og
«Høstmorgen» (I, 264). Alle disse Digte er
fuldstændige Allegorier, og skjønt flere af dem
(Ungbirken, Den gamle Mester o. s. v.) hører til det
bedste, der er skrevet paa vort Sprog i denne
Digtart, staar de dog langt under Moes tidligere Digte.
I Almindelighed betragter man jo et
Naturfænomen paa en af følgende to Maader: enten
glæder man sig over dets Skjønhed, eller man søger
at erkjende dets Væsen og Aarsag. I Moes senere
Digtning er ingen af Delene Tilfældet: istedetfor
den æsthetiske Nydelse træder Tilbøjeligheden til at
symbolisere, og istedetfor Erkjendelsestrangen en
naiv Tilbøjelighed til at give Naturfænomenerne en
overnaturlig, poetisk Forklaring. I Aftenrøden ser
hans barnlige Fantasi en Hilsen fraoven:
Det er jo, som af’ Skyen ud
De Straaler kom med klare Bud,
At Gud dig har i Vente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
