Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•269
gaaet ved Døden. Det endnu forholdsvis unge
Ægtepar, der hidtil havde levet midt oppe i
Kri-stianssands dengang meget livlige Selskabelighed,
begravede sig paa denne Maade i en Afkrog af
Verden, hvor der ikke fandtes passende Omgang,
og hvor Arbejdet var tungt og Glæden ringe. Til
Længselen efter de gode gamle Dage i
Kristians-sand og den bitre Skuffelse, Ejdsvold havde beredt
dem, kom for hans Part snart Følelsen af at være
glemt, miskjendt og tilsidesat, og dette avlede
Kummer og Bitterhed. Skjønt der aldrig blev
klaget over fejlslagne Forhaabninger, aldrig talt
om de Savn, man følte, kom der dog til at hvile
en trykkende Forstemthed over det lille Hjem, og
i en saadan Atmosfære er det ikke godt at aande.
Henrik slåp tidlig ud derfra og ind til Hovedstaden
med dens friere og lysere Liv, men den lille Camilla
maatte blive hjemme. Tidligere havde hun deltaget
i Undervisningen med sine Brødre, hvorved hun
havde erhvervet sig et Kundskabsgrundlag, der ikke
var almindeligt blandt Pigebørn dengang, og naar
Undervisningen var forbi, havde hun været med i
Brødrenes Lege. Ved deres Afrejse til Kristiania
blev hun alene tilbage. Uden en eneste Legesøster,
ja endog uden en eneste Kamerat strejfede hun
alene om i den fine, alvorsfulde, næsten triste Natur,
der omgiver Ejdsvolds Præstegaard. «Om den
Ensomhed, der dengang herskede i disse Dale og langs
den dybe bugtende Elv, kan man nu ikke gjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
