Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•270
sig noget Begreb, og jeg kunde i halve Dage lærdes
dernede», fortæller hun selv*. Saa blottet for alt
Selskab var hun, at da hun paa en af sine
Udflugter flk Øje paa en liden jævnaldrende Gut, satte
dette Syn hende i en saadan Bevægelse, at hun
den ene Dag efter den anden gik til Stedet, hvor
hun havde set ham, i Haab om, at han atter skulde
vise sig; det faldt hende ikke ind at knytte ham
til Virkeligheden, han var for hende en Vision, en
Aabenbarede, der lang Tid efter vedblev at
beskjæftige hendes Tanker. — Naar et Barn stilles
saaledes alene og hjælpeløst Ansigt til Ansigt med
Naturen, vil denne tiykke sit Stempel dybt ind i
det bløde Sind, og naar den er saa alvorlig og trist
som her, vil den vække Alvor og en Følelse af
Ensomhed hos ethvert Barn, men især hos et Barn,
som den lille Camilla Wergeland, der allerede fra
Fødselen af havde en Tendens i samme Retning.
«Hvilke Tanker og Planer har disse Dale ikke
fostret i sit Skjød!», udbryder hun ved Tanken om
hin Tid. «Ell ubeskrivelig Sørgmodighed kunde
undertiden der - overfalde mig. Især de lange
S011-dagseftermiddage, naar Vaaren brød op med Sol og
og Isluft, naar den gule Hestehov skjød op i
Ler-faldene, og Birkene dryppede af de Saar, vi
tilføjede dem»**; og man kan vel uden at gjøre sig
* „I de lange Nætter", Side 33.
** „I de lange Nætter", Side 33—34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
