Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•282
har jeg følt mig tilmode i disse Aar, jeg har levet her
i Kristiania, og, det smerter mig at sige det, især
ligeoverfor mit eget Kjøn. De har alle paa
forskjellig Maade misforstaaet mit Væsen. De
regelrette Kvinder, de, hvem en lykkelig Stilling, i
Forening med et heldigt Forhold af mere negative
Dyder, giver en Sikkerhed, en Uantastelighed, der
gjælder for Overlegenhed, og som maaske er den
eneste, som taales, har kaldt mig excentrisk og
fortyrret, de mere urolige, uklart higende, har
ærgret sig over min Passivitet. De religiøst strenge
har i mig set det fortabte Verdensbarn, de blot og
bart verdsligsindede en Skrue, en kvindelig Særling.
Enige har de kun været i den utrættelige, den
smaalige Grusomhed, hvormed de har forfulgt og
straffet i mig sine egne Hjernespind. Overalt er
dette Misforstaaelsens og Fordommens Fantom
skredet frem foran mig, forstyrrende, fortørrende hver
Glæde. Mennesker, hvem jeg med den varmeste
Hu er fløjet imøde, og hvem jeg er vis paa
sympathetisk vilde sluttet sig til mig, har modtaget
mig koldt, har stødt mig tilbage, allerede berørt
af dette Fantoms isnende Aande.»
Det er Ord saa bitre, saa heftige, at de i den
norske Literatur kun lxar sit Sidestykke i enkelte
af Ibsens Digte (f. Ex. «Mindets Magt»). Og
dog er Camilla Collett ikke fornøjet med dem; hun
lader endnu sin Maske tilføje:
♦
«Og dog har min Kreds forholdsvis været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
