Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
%
En Kone, der elsker, tænker alene i al sin
Gjerning paa ham. Til ham, for ham, ved ham
alt. Han er hendes Ærgjærrighed, hendes Offentlighed,
hendes Statsraadsafdeling.
Det er mærkværdigt, hvorledes man kan føie,
idet man træder ind i et Hus, om denne belivende
Gnist er tilstede eller ej. Man mærker det
ordentlig paa Atmosfæren inde i Stuerne. Hvor den
raader, vil alt have et mildt, beaandet Skjønhedens
Præg. hvor den mangler, er alt dødt, koldt og
nøgternt, selv i den rigeste Omgivelse. Enten river
hun sig da med Magt løs af Aaget og lader
Maskineriet gaa som det kan, medens hun søger at
døve sit Liv udenfor Huset, eller hun gaar rent
op i det, hun selv bliver en knarrende Maskine,
som man helst undgaar.»
Altsaa, da Mandens Kjærlighed er en rent
forsvindende Faktor i den ægteskabelige Lykke,
medens den kvindelige Kjærlighed er Hovedfaktoren,
saa* vilde de fleste lykkelige Ægteskaber stiftes, naar
man blot lod den kvindelige Kjærlighed have den
eneste afgjørende Stemme ved Valget. * — Hvem
* Smlg. „Sidste Blade", II, Side 15, hvor Tendensen
i „Amtmandens Døttre" omtales saaledes: „Jeg har i hin
Fortælling bestræbt mig for at indsætte Følelsen
[naturligvis den kvindelige Følelse] i sine Rettigheder, har søgt at,
vise, at en sand kvindelig Kjærlighed altid burde
finde sin Gjenstand, at den aldrig, hvad Mangler den
kunde møde i denne — vi forudsætter da naturligvis ikke
•20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
