Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•317
springe op, lien til Vinduet, aabne det for at
ind-aande Duften af Hæggen nedenunder og høre paa
Møllefossen, der sang sin gamle Sang for mig.
Hvor mange tusinde Erindringer stiger (ikke) op i
denne Lyd! Og saa maatte jeg se paa denne
vidunderlig blanke Nathimmel, hvorpaa Fjeldlinierne
tegner sig saa skarpe og dunkle. Ikke længe efter
steg Solen rød som en Glød op over Aasen. —
Jeg kau ikke leve udeu i den norske Natur, borte
fra den maatte jeg sygne midt i alle de Glæder og
Nydelser, Verden formaaer at give. Alt er nyt og
friskt i den, og dog kiender jeg alt saa vel igjen.» *
Eller slaa op i «Margarethes Optegnelser» og
læs denne Apostrofe til Kristiania:
«0 du store, du lille By! hvad det er for en
Sky af Kulde og Mismod, der ruger over dig! Du
er stor nok, du tusiudnæbbede, stor nok, til
langsomt at hakke det Individ tildøde, der ikke morer
dig længere, eller som du ellers har faaet noget
imod. Dog ikke stor nok, til at en saadan
ulykkelig kan finde en Vraa til at skjule sig i. Den
Mand, som har faaet Skygge af Plet paa sin Ære,
den Kvinde, som engang er ridikuleret, kan ligesaa
godt grave sin Grav strax og styrte sig i den, hvis
de ikke foretrækker at begrave sig i Tromsø eller
Kristianssand. Stor er du, du har allerede alle en
stor Bys Lidenskaber og fortærende Higen og Krav,
* „Amtmandens Døttre", I, Side 72—73.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
