Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•319
— Og betragt saa endelig for Modsætningens Skyld
en fin, liden Perle som denne :
«Er det en ung Pige, der er ædel og
elskværdig, o saa beder jeg for hende! Behandl hende
varlig, krænk hende ikke! Vær ikke raa og sig:
denne unge Pige elsker jeg, hun skal blive min,
men sig: denne .unge Pige vil jeg bringe til at
elske mig, hvis ikke maa jeg forsage hende.
Overfald hende ikke, saa hun, forvirret over dette
Overfald, rækker Dem Haanden uden at kunne
besinde sig, hvorfor hun egentlig gjør det. Lær
hende at kjende Dem. lær hende at tro paa Dem;
kan De ikke vinde hendes Tillid, saa anse alt for
tabt. Lad hendes Følelse modne gjennem en dyb
og inderlig Vurderen af, hvad der er bedst i Dem.
Som Mosten vil den have Tid til at gjære, og
eiden da ægte, vil den nok strømme over af sin egen
Sødme. Agt paa den da! og tag den som en Grave
af hendes Haand. Tag den som den er vunden:
ydmyg, skjønsom og ridderlig.»*
Den ømme Hengivenhed og den kraftige Vrede,
den revsende Strænghed og den taktfulde Følsomhed
— over disse store Modsætninger formaar hun at
spænde, saa forskjelligartede er hendes Stemninger,
\ s
saa omfattende hendes Aand.
Og- til disse rige, skiftende Stemninger svarer et
Sprog, der er saa smidigt i Formen og saa rigt i Far-
* „Amtmandens Døttre", I, Side 183.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
