Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•320
ven, at det formaar at give dem et adækvat Udtryk.
Snart farer det afsted med vild ustyrlig Heftighed i
afbrudte, stakaandede Sætninger; snart glider det stille
og vemodsfuldt hen gjennem Linierne, vuggende sig i
sin egen Skjønhed; snart trækker det sig sammen
til et hvast Ordspil eller en skarp Vits, der rettes
som et Dolkestød mod det, som mishager
Forfatterinden, og snart leger det tilsyneladende hensigtsløst
med et lidet Ord eller en ubetydelig Sætning,
indtil dette Ord eller denne Sætning pludselig
bliver gjennemsigtig, bliver en Hude, hvorigjennem
vi ser ud over store Vidder.
VII.
Det synes, som om Udarbejdelsen af
«Amtmandens Døttre» har bragt Fru Collett til
Erkjendelse af, at Romanen ikke var den rette Tumleplads
for hendes Begavelse, og mismodig herover, synes
hun at have begyndt at tvivle paa sit
Forfattertalent overhovedet. «Jeg er tilslut uvis, om min
Optræden paa Forfatterbanen kan kan kaldes Frugten
af et uimodstaaeligt Kald,» har hun senere sagt, * og
det synes, som om denne Tvivl har været saa stærk
i Tiden nærmest efter Udgivelsen af «Amtmandens
Døttre», at hun tilsidst endogsaa besluttede ikke
* „Sidste Blade", I, Side 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
